Er du vores nye kreative problemløser?



OM NM TESTCAMP
Testcamp er én dags kreativ workshop på Nørgård Mikkelsen. Det er en mulighed for dig, der drømmer om en kreativ karriere. Hvis vi klikker, kan du blive tilbudt praktik- eller elevplads på vores bureau i Odense. Men uanset hvad garanterer vi, at du får sat din kreativitet på prøve og får et indblik i, hvordan kreativitet kan være et arbejde.
Du ansøger ved at løse en af vores 100 udfordringer og uploade dit svar her på siden.
Det er sjovt at have problemer
Kreativt arbejde er verdens bedste arbejde. I al fald, hvis du tænker som os.
Hvis du også elsker at have problemer.
Hvor ellers kan du tænke dybt over, hvordan teenagere kunne tænde på kommenost?
Eller hvordan vi kunne få flere til at køre mindre? Eller tale pænere til hinanden?
I hvilke andre jobs kan du troppe op i bestyrelseslokalet i udtrådte sneakers og stadig blive taget seriøst?
Derfor er det heller ikke nemt at lande et kreativt job. Mange vil til fadet og virksomhederne ved godt, at kreativitet har værdi. Hvad virksomhederne ikke ved er, at kreativitet kan læres. Og det er der, vi kommer ind: Nørgård Mikkelsen er gået sammen med Den Danske Reklameskole om en ny måde at udklække danske kreative. God, gammeldags mesterlære bliver kombineret skoleophold på reklameskolen, så unge talenter kan lære det, reklamebranchen altid har været god til: Kreativitet.
Tilbage er der bare at spørge...
Hvornår
Fredag d. 5. september
kl. 09:00-17:00 herefter
aftensmad.
Hvor
Nørgård Mikkelsen,
Sverigesgade 8, 5000
Odense C
Hvordan
For at komme med, skal
du løse en opgave og
indsende den senest d. 24. august
Her kommer alle 100
problemer rullende
Klik for at kopiere – og vælg det, du vil gøre til dit.
Testcamp?
Fortæl lige lidt mere!
Vi laver vores Testcamps for at finde kreative talenter. Flere af vores kreative er startet som deltagere, fået en elevplads og startet deres kreative karriere hos os. Men i stedet for at vi bare skriver løs, kan du høre det fra dem selv.


Har du lavet din opgave? Upload her!
Ofte stillede spørgsmål
Hvorfor laver I Testcamp?
Vi gør det for at finde nye kreative talenter.
Får jeg et bevis?
Nej. Men du er velkommen til at fortælle, at du har været med.
Må jeg beholde det, jeg laver?
Det må du. Du kan fx bruge det i en kreativ portfolio. Kreditér en eventuel makker og at det er lavet på NM Testcamp.
Koster det noget?
Nej. Hvis du kommer med, er det gratis.
Skal jeg have en uddannelse?
Nej.
Må jeg have en anden uddannelse?
Ja. Testcamp kan være en måde at afprøve, om du kan bruge dine evner på et kreativt bureau.
Får jeg løn?
For Testcamp-dagen: Nej. Men hvis du bliver elev på bureauet, får du elevløn under din mesterlære. Samtidig bliver du sendt på den danske reklameskole (linjer vælges alt efter, om du arbejder mest visuelt, i tekst eller noget tredje)
Får jeg ETCS?
Nej.
Kan jeg søge som et karriereskifte?
Det kan du. Vi søger kreative talenter. De er oftest unge, men det er ikke et krav. Hvis du er talentfuld, men tilfældigvis også uddannet revisor, hører vi gerne fra dig.